Glæd jer til Klassisk Musik Festival 2016

Klassisk Musik Festival – KMF336 afholdes for sjette gang i perioden fra 30. oktober – 13. november 2016.

14 musikalske dage med professionelle solister, musikere samt glade amatør-kor. Hver dag er der sang og musik i Herning og Ikast-Brande området.

Åbningskoncert Stjerneskud – unge klassiske talenter

Søndag 30. oktober kl. 15.00 vender udvalgte, unge talenter hjem til Herning og Ikast-Brande kommune for at give smagsprøver på deres kunnen. Læs mere under ”koncerter”.

Afslutningskoncert Flagermusen

Søndag 13. november kl. 15.00 slutter KMF336 med Johann Strauss’ Flagermusen.  Den populære operette fremføres af et hundredtalligt stort kor sammen med nogle af vores mest populære og dygtige solister. Læs mere under ”koncerter”.

IDÉEN BAG KMF 336
 

Idéen til KMF336 blev fostret i 2002 af lektor Aage Christiansen, da Herning-Ikast området igennem de sidste årtier havde været rugekasse for en række af landets mest talentfulde sangere og musikere inden for den klassiske musik.